Monthly Archives: November 2015

Maersk oh MAersk

Maersk Supply: Der er en krise – ja – men det skal vi nok stå igennem

OFFSHORE: Midt i orkanens øje skal ledelsen i Maersk Supply Service sikre selskabet overlevelse og samtidig tænke frem på den anden side af offshore-krisen.

 

Maersk Supply: Der er en krise - ja - men det skal vi nok stå igennem

To Maersk Supply Service skibe oplagt i Frederikshavn. Rederiets øverste chef og resten af ledelsen må tænke kortsigtet for at overleve krisen og samtidig langsigtet for at nå de lange strategiske målsætninger. Foto: pax pix photography

Fredag d. 20. november 2015 11:21

 

Ambidextrous, eller på dansk ambidekstral, betyder at bruge både højre og venstre hånd lige godt. Det er der ikke mange mennesker, der kan, men den evne er i overført betydning afgørende for offshore-rederier, der vil overleve den nuværende offshore-krise og samtidig efterleve målsætningen for fremtiden.

Når offshore-redere i et forsøg på at skære i omkostninger og sikre den kortsigtede indtjening lægger avancerede skibe op, afskediger medarbejdere og dermed lader vigtig ekspertise forlade selskabet, kan det være svært at se den langsigtede værdi.

Den oplagte årsag til oplægninger er, at den halverede oliepris stadig hænger fast i et niveau på 50 dollars per tønde efter flere år med priser over 100 dollars. Den pris presser olieselskaberne til at sætte bremsen på nye offshore-aktiviteter i Nordsøen, og med færre opgaver er der alt for mange ankerskibe og forsyningsskibe i markedet til ganske få opgaver.

50 skibe til otte opgaver

Ifølge Platous spotmarkedsrapport for Nordsøen er status, at der er otte åbne korttids-opgaver fra olie- og gasselskaber. De opgaver kan de 25 åbne skibe og 25 snart åbne skibe kæmpe om til rater, som er helt nede omkring omkostningsniveauet.

Den konkurrence havde endda være endnu større, hvis danske, norske og engelske redere ikke allerede havde sendt 28 ankerskibe, 61 forsyningsskibe og ni standby-vessels til kold eller varm oplægning rundt i norske, svenske og skotske fjorde eller danske havne.

Lige nu har Maersk Supply Service otte offshore-skibe oplagt rundt i Europa, hvor fire ligger i henholdsvis Aalborg og Frederikshavn.

Oplægninger gør ondt

Det er godt for omkostningerne og balancen i markedet, men hvordan flugter det med rederiets langsigtede strategiske målsætning og mulighed for at have kompetente medarbejdere, der kan gøre en forskel for kunderne?

Oplægninger og nedskæringer i mandskabet er da heller ikke en let beslutning, forklarer rederiets øverste chef, Jørn Madsen, til Søfart og understreger, at man har strakt sig langt for at holde fast i ressourcerne.

”Vi tog beslutningen om at reducere bemanding i offshore noget senere end tallene (for oplægninger. Red.) viser. Så vi har haft en del skibe i oplæg i en periode, men stadig beholdt folkene.”

”For det her gør ondt. Det er dygtige folk, som vi er nødt til at sige farvel til.”

Står det igennem sammen

Han mener dog, at rederiet, når markedet vender, igen kan få fat i nogle af dem, man måtte sige farvel til.

”Men det er klart, at vi har en opgave at gøre, når vi skal mande op igen. Men det tror jeg godt, vi kan. Vi har en bred ekspertise og har mange unge mennesker på vej op gennem systemet.”

Hvordan er stemningen blandt jeres søfolk?
”Nu har jeg besøgt rigtig mange af vores søfolk, og jeg mødtes med ti af dem her til morgen, og de har den samme tro på, at vi gør en forskel derude. Der er en krise, ja, men det skal vi nok stå igennem.”

”Så jeg oplever faktisk ikke, at der er en mat stemning derude. Men det går dog ikke helt så stærkt.”

Nybygninger på vej til svagt marked

Til det marked har Maersk Supply Service en række nybygninger på vej. Fem subsea support vessels og seks ankerhåndteringsskibe fremgår til levering i 2016 og 2017 af rederiets flådeliste, men der er ifølge Jørn Madsen ingen tanker om at ændre i de planer.

Ankerskibene indgår i en flådefornyelse i det segment, mens subsea support-skibene er en opgradering af flåden på et lidt anderledes marked og med en lidt anden kundegruppe, men dog et marked, som også er under pres.

”Der ser vi gode muligheder, og vi tror stadig på, at når vi kommer gennem krisen, og med det behov, vi kan se for at finde ny olie og for at rydde op efter gamle installationer, så kommer det til at være et ganske godt marked.”

I oplægger skibe, samtidig med at I har flere nye skibe på vej. Hvordan går det kortsigtede tiltag hånd i hånd med jeres langsigtede strategiske mål?
”Det er jo ultimativt ledelsens job at være i stand til at tænke det, som med et fint ord hedder ambidextrous. At vi bruger vores tid på at tænke på den kortsigtede indtjening, men samtidig bruger nok tid på at forberede os på fremtiden og hele tiden afveje de ting, vi gør på den korte bane, med de ting, vi skal på den lange bane.”

”Når vi er kommet gennem krisen, vil det vise sig, hvor gode vi i Maersk Supply Service har været til det. Men det er noget, vi har på agendaen hele tiden. For den langsigtede strategi er derfor vi er her, men vi er nødt til at overleve krisen for at kunne være her til den tid.”

Tre spørgsmål til Jørn Madsen, administrerende direktør, Maersk Supply Service

Hvornår indså I, at krisen ikke blot var kortvarig?
”Det har været klart længe. I starten af året var forventningen, at markedet ville vende i løbet af 2016. De sidste fem eller seks måneder har det stået mere og mere klart, at det kunne blive en længerevarende periode, der strækker sig ind i 2017.  Der blev vi ret sikre på, at det ikke bare ville komme tilbage, og hvis det gjorde, ville det nok blot være en kort peak.”

Er ratebunden nået?
”Det er svært at sige, men jeg tror måske, der er en naturlig bund i, at hvis man ikke får dækket sine driftsomkostninger, så begynder det, for de fleste, ikke at give mening.”

Hvem overlever det her marked?
“Dem, som kunderne føler, de får hjælp af. For kunderne er også i krise. Derudover er det dem, som har de økonomiske muskler til at stå det igennem.”

“Vi er i en branche, hvor en hel del af vores kolleger er i et finansielt stormvejr, hvor der ikke er meget egenkapital tilbage i selskaberne, aktiekursen er raslet ned 80 procent i Norge, og valutakursen i Norge står dårligt i forhold til dollaren, og det har man set på de seneste regnskaber fra vores store konkurrenter.”